top of page
Terapi session diskussion

FAMILIEBEHANDLING I HJEMMET

Gennem mange år har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med udfordrede familier og har opbygget en omfattende erfaring med komplekse problemstillinger. Som socialkonsulent bidrager jeg med stor faglighed og har mulighed for at tilpasse mit arbejde til familier med mange forskellige baggrunde. Dette aspekt gør det lettere for familier, der kommer fra forskellige kulturelle kontekster, at føle sig forstået og støttet undervejs.

Skabelsen af et Sundt Hjemmemiljø

Mit fokus som familiebehandler er at yde pædagogisk og terapeutisk støtte til hele familien. Jeg arbejder aktivt på at skabe positive forandringer ved at identificere og bearbejde negative handlemønstre og erstatte dem med udviklende tendenser. Jeg tror på, at en sund og støttende atmosfære i hjemmet er grundlaget for trivsel.

 

Positiv Udvikling og Samarbejde

Samarbejdet med familien er centralt for min tilgang. Jeg arbejder sammen med jer om at danne nye, sunde og strukturerede rammer, der sikrer et trygt omsorgsmiljø for børnene. Mit mål er at fremme både barnets og forældrenes trivsel, styrke deres psykiske tilstand og støtte børnene i deres selvstændiggørelse. Jeg har særlig opmærksomhed på barnets muligheder for at opbygge sunde relationer og udvikle sociale færdigheder.

FAMILIEBEHANDLING I TRYGGE RAMMER:

Min familiebehandling foregår ofte i hjemmet, hvor jeg skaber trygge rammer for forandring. Behandlingen kan omfatte:

  • Behandlingssamtaler med hele familien

  • Enkelt samtaler med individuelle familiemedlemmer

  • Telefoniske samtaler for fleksibel støtte

  • Konkret rådgivning til praktiske udfordringer

  • Udviklingsfremmende redskaber og øvelser

  • Indarbejdelse af nye, positive rutiner i hjemmet

  • Konflikthåndtering for at genoprette forbindelser

  • Pædagogisk og terapeutisk behandlingsarbejde

  • Statusrapport af høj faglighed ved behov

Ved at integrere disse elementer i familiebehandlingen arbejder jeg hen imod at skabe et harmonisk og støttende familieliv, hvor alle medlemmer trives. Lad os sammen tage skridt mod en positiv forandring i jeres hjem.

Du kan kontakte mig her​ for tidsbestilling.

bottom of page